Standhaftighed

(as-sabr)

As-sabr nævnes mere end halvfjerds gange i Koranen. Det skyldes, at standhaftighed indtager en umådelig vigtig plads i vores deen. Det er blevet sagt, at enhver god handling har en begrænset belønning, fra ti-dobbel belønning til syvhundrede-dobbel belønning, Pånær standhaftighed, hvis belønning ikke har nogen begrænsning. Det er fordi Allah siger:" Kun de tålmodige betales deres belønning uden beregning".

Allah nævner otte typer ære, som den tålmodige belønnes med:

  1. Den første er kærlighed. Allah siger:" Og Allah elsker de tålmodige".
  2. Den anden er hjælp. Han siger:"Sandelig, Allah er med de tålmodige".
  3. Den tredje er palæer i Haven. Han siger, ophøjet er Han:" De vil blive belønnet med palæer, På grund af den måde de var tålmodige På".
  4. Den fjerde er fuld og rigelig belønning. Allah siger: "Kun de tålmodige betales deres belønning uden beregning".
  5. De resterende fire nævnes alle i én ayah i surah al-Baqara, i hvilken de tålmodige bliver givet de gode nyheder.
  6. Allah siger:" Giv gode nyheder til de tålmodige". Og i samme ayah nævnes nåde, barmhjertighed og vejledning som belønninger for de tålmodige. Allah siger:" De, På dem er der nåde og barmhjertighed fra deres Herre, og disse er de vejledte".

Standhaftighed har fire aspekter:

  1. Standhaftighed i besværligheder, hvilket vil sige, at forhindre selvet i at blive utilfredst og utålmodigt.
  2. Standhaftighed i medgang, hvilket indebærer, at man binder selvet fast til taknemmelighed uden at overtræde grænserne eller blive stolt og selvoptaget som følge af medgangen.
  3. Standhaftighed i at adlyde Allah ved at stræbe efter at adlyde og vedblive at være lydig.
  4. Standhaftighed i at afholde sig fra ulydige handlinger ved at holde sig væk fra dem.

Endnu fornemmere end standhaftighed er overgivelse, det vil sige at opgive modstand og utilfredshed På det ydre plan og opgive modvilje indvendigt.

En grad højere end overgivelse er tilfredshed med Forordningen, hvilket er selvets glæde / lykke, ved det Allah gør; dette kommer fra kærlighed, for alt hvad den Elskede gør, er elsket.


Noter:

Deen - Livstransaktionen, gælden mellem to parter, i dette tilfælde mellem Skaberen og det skabte.

Oversat fra engelsk af Hussein Gyldenstjerne Schjiøttz

 


Now you can search our site, courtesy of Scroogle.

Bookwright     web                

Copyright ©2005 Bookwright